Mulighed for skattemæssigt kørselsfradrag i stedet for transportrabat fra 2026 – hvis du bor i en yderkommune eller en af visse små øer

Publiceret 14-11-2025

Hvis du bor i en yderkommune eller på visse små øer, og du modtager SU eller slutlån, kan du fra januar 2026 vælge at få et skattemæssigt kørselsfradrag for den strækning, du transporterer dig mellem bopæl og uddannelsessted, i stedet for Ungdomskort, kilometerpenge eller anden transportrabat.

Mere information om ordningen

Du kan foreløbigt læse om ordningen på skat.dk her. Vi vil senere (forventeligt i starten af januar) linke til skat.dk for yderligere vejledning fra Skattestyrelsen, da reglerne om den nye ordning følger af skattelovgivningen, der gælder fra januar 2026.

Vi henviser til ændringen af skattelovgivningen, se § 1, 4. i lov om ændring af ligningsloven (se side 1)

Skattefradraget udelukker Ungdomskort, kilometerpenge mv.

Du skal allerede nu være opmærksom på, at du ikke har ret til Ungdomskort eller anden transportrabat samtidig med at du vælger at få det skattemæssige kørselsfradrag for studerende bosat i yderkommune eller på visse små øer.