Ungdomskort til studiestart - når du læser i Sverige eller Tyskland

Publiceret 15-06-2026

Søg om godkendelse til Ungdomskort i god tid, hvis du ønsker det til en hel uddannelse i Sverige eller Tyskland med studiestart i august/september 2026

Bor du i Danmark og skal læse en hel uddannelse i Øresundsregionen i Sverige eller Flensborg i Tyskland, kan du søge Ungdomskort. I selvbetjeningen trin 1 skal du vælge feltet 'Til andre adresser' og tilføje dit udenlandske uddannelsessted. Du skal samtidig uploade dokumentation for, at du er optaget på uddannelsen.

Du kan forvente en sagsbehandlingstid på cirka 2 uger. Derefter kan du forvente en bestillingstid på op til 2 uger, når du skal bestille og betale i trafikselskabernes selvbetjening (trin 2).

Du kan læse mere om, hvordan du søger Ungdomskort over grænsen til uddannelse i udlandet her.