Ungdomskort til studiestart - når du læser i Sverige eller Tyskland

Publiceret 17-06-2025

Søg om godkendelse til Ungdomskort i god tid, hvis du ønsker det til en hel uddannelse i Sverige eller Tyskland med studiestart i august/september 2025

Bor du i Danmark og skal læse en hel uddannelse i Øresundsregionen i Sverige eller Flensborg i Tyskland, kan du søge Ungdomskort. I selvbetjeningen trin 1 skal du vælge feltet 'Til andre adresser' og tilføje dit udenlandske uddannelsessted. Du skal samtidig uploade dokumentation for at du er optaget på uddannelsen.

Du kan forvente en sagsbehandlingstid på cirka 2 uger. Derefter vil dr være en bestillingstid på 2 uger når du skal bestille og betale i trin 2.

Du kan læse mere om hvordan du søger Ungdomskort over grænsen til uddannelse i udlandet her.