Elever på:
- forberedende grunduddannelse (FGU)
- produktionsskoleforløb og erhvervsgrunduddannelse (EGU), som er påbegyndt før den 1. august 2019
kan få rabat på offentlig transport mellem bopæl og skole via fleksibel ordning, når de deltager i korte eller vekslende forløb og har et umiddelbart behov for hjælp til transport, hvor der ikke kan anvendes Ungdomskort.
Dit uddannelsessted bestemmer
Det er dit uddannelsessted, der bestemmer, om du er omfattet af den fleksible ordning, eller om du skal benytte dig af en af de andre transportordninger for eksempel Ungdomskort. Du skal kontakte dit uddannelsessted, for at høre mere om fleksibel ordning.
Afslutter du en en erhvervsgrunduddannelse (EGU), som du er begyndt på før den 1. august 2019, skal du henvende dig til din uddannelsesansvarlige, som enten kan være dit uddannelsessted eller din kommune.
Egenbetaling
Du skal selv betale en del af din rejse (egenbetaling), hvis du er berettiget til fleksibel ordning. Se satsen her.
Sådan gør du
Den fleksible ordning består i, at du kan rejse for eksempel med rejsekort til offentlig transport. Dit uddannelsessted kan vælge enten at udlevere kortet til dig, eller de kan bede dig selv købe et personligt rejsekort, og efterfølgende refundere din udgift, når din egenbetaling er trukket fra.
Kontakt dit uddannelsessted, før du køber et rejsekort.
Gem udskrift fra rejsekort
Du skal gemme udskriftet fra rejsekort, så du kan dokumentere dine udgifter til transport til og fra skole. Aflever det på dit uddannelsessted, så kan uddannelsesstedet refundere dine udgifter fratrukket din egenbetaling.